På CERN har man bygget acceleratorer siden 1950-erne. I dag findes der et stort system av lineære og cirkulære acceleratorer. Flere af de ældre acceleratorer anvendes stadig til at starte accelerationen af partikler, inden de slippes ind i de største acceleratorer.

Elektroner, positroner, protoner og forskellige slags ioner kan accelereres i CERNs acceleratorsystem. Vi skal her beskrive hvordan det går til at accelerere elektroner og positroner.

En metaltråd i et elektrisk felt tilføres energi ved opvarmning. Elektronerne i tråden får derved tilstrækkelig energi til at frigøre sig fra atomerne i metallet. De frie elektroner accelereres derefter i en lineær accelerator (LIL) til en energi på 200 MeV.

En del af elektronerne styres ud og bringes til at kollidere med et tungt stykke metal. I disse kollisioner skabes de positroner som anvendes i acceleratorsystemet.

Elektronerne og de nyproducerede positroner accelereres yderligere i den lineære accelerator til de har energien 600 MeV. Derefter styres partiklerne ind i en lagerring (EPA) hvor de opbevares mens man påfylder flere partikler.