Den største elektronaccelerator der endnu er bygget er LEP (Large Electron Positron Collider) ved CERN. Dens omkreds er 27 kilometer og hele acceleratoren befandt sig mere end 100 m under overfladen. 

LEP var en kollider hvor de to partikelstråler består af elektroner og positroner (anti-elektroner). Partikelstrålerne accelereredes i baner tæt ved hinanden i modsatte omløbsretninger inde i acceleratorringen og derefter lod man partikelstrålerne kollidere frontalt med hinanden.

For at opnå den høje energi som ønskes, accelereres partiklerne omløb efter omløb gennem den cirkulære accelerator. I specielle accelerationsfelter forøges partiklernes energi for hver omgang. Forskellige typer  magneter tvinger partiklerne til at følge en veldefineret bane. 

Fire accelerationstrin øger partiklernes energi med op til 400 MeV per omgang til en maksimalenergi på omkring 100 GeV. Fire bundter af elektroner og positroner kan cirkulere i timevis med praktisk taget lysets hastighed inde i ringen.

I LEP fandtes 3 368 magneter og 272 superledende accelerationstrin som krævede nedkøling til minus 269 grader Celsius.