Det er detektorerne som gør at vi kan måle hvilken energi, hvor store spredningsvinkler og hvilke baner, partiklerne skabes med ved sammenstødene i acceleratorerne. Så kan man finde ud af hvad det er for partikler.

Det er især tre slags detektorer der anvendes:

• Inderst findes spordetektorerne som viser baner og spredningsvinkler for ladede partikler. Spordetektorerne er egentlig trådkamre som består af tråde udspændt i et kammer fyldt med gas, eller halvlederdetektorer som består af et halvledarmateriale, f.eks. silicium. Halvlederdetektorer har stor precision men er dyre at fremstille og er følsomme for stråling. Partikler kan bevæge sig gennem spordetektorene uden at påvirkes mærkbart.
• I næste lag findes kalorimetrene, som er til for at måle partiklernes energi. Når en partikel rammer et kalorimeter dannes der en byge af sekundære partikler. Størrelsen af bygen bestemmer energien af den oprindelige partikel. Der findes to slags kalorimetre. Det indre er et elektromagnetisk kalorimeter som kan måle energien af elektroner, positroner og fotoner. Det ydre er et hadronkalorimeter som måler energien af hadroner.
• Yderst findes myondetektorerne der er en type simple sporkamre. Myondetektoren detekterer myoner og antimyoner fordi de er de eneste partikler som kan trænge igennem kalorimetrene.

DELPHI var en af detektorerne i LEP-acceleratoren. Den bestod af detektorer af de forskellige slags som er beskrevet ovenfor. DELPHI er taget ud af brug for at give plads til ATLAS som er af samme type, men større, og som skal bruges i den nye LHC-accelerator.