Myonen er, sammenlignet med elektronen, en tung (106 MeV) negativt
ladet partikel som befinder sig i gruppen af leptoner.
Den er ustabil og forvandles til andre partikler. Dens levetid er
2,2 µs.
Forskellige partikler har forskellig evne til at trænge gennem
stof. Myonen har en
megket høj gennemtrængningsevne. Kun myoner (og
neutrinoer) formår at trænge
igennem først spordetektorerne og derefter kalorimetrene.
Myondetektorer placeres derfor yderst i detektoropstillingen.
Myondetektorer er opbygget på samme måde som hadronkalorimetre, lag af jern med trådkamre imellem. Myonerne vekselvirker med jernet i detektoren og danner sekundære partikler som detekteres i trådkamrene. Myondetektorerne registrerer de ladede partikler som går igennem hadronkalorimeteret uden at forårsage partikelbyger.