Spordetektorer kan inddeles i to hovedtyper: halvlederdetektorer og trådkamre. Halvlederdetektorer består af silicium eller et andet halvledermateriale, mens trådkamre er opbygget af tråde udspændt i kamre fyldt med gas.
Fælles for de to typer er at de kun kan registrere ladede partikler. Neutrale partikler (f.eks. fotoner) passerer ubemærket igennem spordetektorerne.
Sporkamre er konstrueret så partiklerne som detekteres ikke påvirkes nævneværdigt. Partiklerne fortsætter ud fra spordetektorerne med i princippet samme energi og retning som de havde inden sporkammeret.