Konstruktionen af trådkamre er baseret på at ladede partikler kan registreres når de bevæger sig gennem en gas. Partiklerne kolliderer med atomerne i gassen og slår elektroner løs fra atomerne. Dette kaldes for ionisering idet atomet bliver en ion. En elektrisk spænding får elektronerne til at bevæge sig mod anoden og ionerne mod katoden. Elektronerne registreres derefter som en elektrisk strøm.

I et flertrådskammer, en af de former for spordetektor som anvendes i moderne partikeldetektorer, findes der flere anodetråde udspændt mellem to katodeplaner. Afstanden mellem anodetrådene er omkring 2 mm og afstanden mellem katodeplanerne ca 2 cm. Ved hjælp af anodetrådenes positioner kan partiklernas bane gennem detektoren beregnes. Flere kamre placeres i en vis afstand fra hinanden for at registrere spor.

En videreudvikling af flertrådskammeret er driftkammeret. I denne type kammer udnytter man at det tager tid for de løsrevne elektroner at nå frem til anoden. Ved at måle denne tid med stor præcision kan positionen af den oprindelige partikel bestemmes med stor nøjagtighed. Denne teknik anvendtes fx. i DELPHI-detektorens Time Projection Chamber (TPC).