En god egenskab ved teorien om Higgsmekanismen er at den gør en forudsigelse som kan verificeres med forsøg. Higgsmekanismen forudsiger nemlig at der eksisterer en ny partikel som ikke er set i tidligere eksperimenter.

Denne partikel, som kaldes for Higgspartiklen er en boson, som de kraftformidlende partikler. Men Higgspartiklen overfører ikke nogen kraft, men den kan siges at være årsag til at de andre partikler ikke er masseløse.

Forskerne har længe søgt efter Higgspartiklen blandt resultaterne af deres eksperimenter, men det er ikke så let at finde den. Teorien bag Higgsmekanismen forudsiger alle egenskaber hos Higgspartiklen bortset fra dens egen masse. Hvis denne masse er vældigt stor kræves der eksperimenter som kan producere megen energi for at det er muligt at finde Higgspartiklen, og sådanne eksperimenter er dyre og svære at konstruere.

Sidst var det de fire eksperimenter ved LEP-acceleratoren som søgte efter Higgspartiklen. Man ledte især efter kollisioner hvor der var dannet en Higgspartikel samtidig med en Z-partikel. Higgspartiklen er meget kortlivet og henfalder omgående til nye partikler, som i følge Standardmodellen skal være så tunge som muligt. I LEP var dette to b-kvarker som var de tyngest mulige partikler som Higgspartiklen kunne henfalde til (top-kvarken er tungere end b-kvarken men energien i LEP rækker ikke til at producere to top-kvarker).