Standardmodellen beskriver to grundlæggende typer partikler:

Stofpartikler:
6 kvarker
6 leptoner
Kraftformidlere:
1 foton
8 gluoner
3 vektorbosoner

Kvarkerne og leptonerne har desuden hver sin antipartikel. En antipartikel adskiller sig især fra sin modsvarende partikel ved at dens elektriske ladning har modsat fortegn.

I Standardmodellen indgår også den såkaldte Higgspartikel, som antages at være ansvarlig for at give partiklerne masse.