Bland de kraftformidlende partiklr er det kun de tre vektorbosoner i den svage vekselvirkning som har masse. De øvrige, fotonen og de otte gluoner, er masseløse. Kvarkerne og de ladede leptoner har alle forskellige masser. De uladede leptoner, neutrinoerne, har meget lave masser. Indtil for ganske nylig troede man at de var masseløse.

Partiklernes masser angives i enheden elektronvolt som skrives eV.

Energi viser sig bl.a. som kinetisk energi og masse. Albert Einstein udledte i 1905 en berømt formel for sammenhængen mellem masse og energi: E = mc², hvor E = energi, m = masse og c = lysets hastighet i vakuum. Formlen beskriver hvor meget energi der skal til for at skabe en partikel med massen m. Omvendt kan masse forvandles til energi, f.eks. når en partikel og en antipartikel tilintetgøres når de mødes ("annihilation"), eller når en ustabil partikel henfalder til andre partikler hvorved en lille del af massen "frigøres" som energi.

Det er svært at give en entydigt værdi for kvarkernes masse hvilket skyldes at de ikke kan frigøres fra hinanden hvorfor en måling af massen i traditionel forstand ikke kan lade sig gøre. I billedet er "den nøgne masse" angivet for kvarkerne.