Taupartikeln blev opdaget i 1970-erne ved et eksperiment med højenergetiske partikelkollisioner (mellem elektroner og positroner med en energi på ca 5 GeV - i et eksperiment som på mange måder ligner eksperimenterne ved LEP i CERN). Taupartiklens egenskaber ligner elektronens, men den har meget større masse sammenlignet med elektronen (3 500 gange). Derfor henfalder den til andrea lettere partikler (til andre leptoner eller til en eller flere hadroner).

Tauonen er meget kortlivet - dens middellevetid er ca 0,3 pikosekunder. I de reaktioner som sker i DELPHI-detektorn kan vi derfor aldrig se noget spor af dem. Vi kan dog se de partikler den henfalder til og kan derfor indirekte konstatere at en tauon er blevet skabt.