I dette afsnit kan du se på animationer af begivenheder hvor en Z-partikel henfalder til forskellige slags partikler. Animationer viser hvordan de forskellige partikeltyper giver signal i forskellige deldetektorer. Dette er en god forberedelse til at forstå hvordan man analyserer billeder i WIRED.
For at se animationerne skal programmet Shockwave Player være installeret i din Internetbrowser. Hvis du ikke allerede har Shockwave Player kan du installere den fra Macromedias hjemmeside. Animationsfilen er ca 100 kB stor og tager nogle minutter at downloade med et modem af normal hastighed.
Når animationsfilen er downloadet vises et åbningsbillede med en illustration af LEP. Oppe i højre hjørne findes et kontrolpanel med knapper til at starte, stoppe, og til at spole frem og tilbage i animationerne.
Når du har fået dette åbningsbillede frem trykker du på 'fremad'-knappen i kontrollpanelet for at starte animationen og vise DELPHI-detektoren.