Det kan være svært at identificere hvilke slags partikler der har været indblandet i en partikelkollision. Det almindeligste problem er at partikler som burde være opdaget er forsvundet i vacuumrøret eller et hul i detektoren. Hvis partiklerne som forsvandt var energirige kan det fejlagtigt se ud som om der var en eller flere neutrinoer i kollisionen.

Partikler som forsvinder kan også gøre at billedet af kollisionen ser helt anderledes ud end det burde. En kvarkjet som går i samme retning som vacuumrøret kan fx i stedet se ud som en minijet fra en taupartikel hvis en del af partiklerne i jetten forsvinder i vacuumrøret.

Taupartikler er notorisk svære at identificere idet vi kun kan se de partikler de henfalder til. Signaturen med 1 eller 3 ladede henfaldsprodukter kan let ødelægges ved at en af de ladede partikler ikke opdages (se ovenfor). Desuden er det relativt almindeligt at en taupartikel henfalder til to neutrinoer plus enten en elektron eller en myon. Da kan det være svært at vide om elektronen/myonen kommer fra en taupartikel eller om den er skabt diirekte i kollisionen.

Kollisionerne er blevet analyseret af et computerprogram som farver partikelsporene alt efter hvilken jet de tilhører. Antallet af jets i en kollision kan således vurderes ved at tælle antallet af farver på partikelsporene. Somme tider tager programmet dog fejl og slår to jets sammen til en, eller deler en jet i to.

At identificere en enkelt kollision kan således ind imellem være vanskeligt. Dette er dog ikke noget større problem, eftersom man altid bør analysere mange kollisioner for at få en god statistisk måling. Så vil de fejl man gør med de enkelte kollisioner drukne i egenskaberne for mængden af kollisioner som man analyserer. Derfor går opgaverne og øvelserne med WIRED ud på at analysere flere hundrede kollisionsbilleder.