Spørgsmål og svar:
detektorer
- Hvilke to typer spordetektorer findes der? Og hvad er
forskellen mellem dem?
De to typer er halvlederdetektorer og trådkammre. I et
trådkammer detekteres partikler ved at de støder sammen
med atomerne i gassen som findes i trådkammeret og slår
elektroner ud af atomerne. Så får man frie elektroner og
ioner som drages mod anoden (+) og katoden (-). I en halvlederdetektor
støder partiklerne i stedet for ins i atomer i en halvleder og
danner elektron-hul-par. Elektronerne vandrer siden mod elektroderne og
detekteres.
- Hvorfor har man spordetektorerne indenfor kalorimetrene?
Fordi kalorimetrene ødelægger de oprindelige partikler ved
at omdanne deres energi til byger af sekundære partikler.
Derefter kan man ikke bestemme den oprindelige partikels bane hvilket
man gør i spordetektoren. - Hvad er det man vil
måle i et kalorimeter?
Man vil måle partiklernes energi.
- Hvorfor placerer man myondetektorerne længst ude?
Eftersom myonen er den eneste partikel (foruden neutrinoer) som kan
trænge igennem alle de indre lag af detektorer.
- Hvordan kan man vide at der er skabt neutrinoer når
man ikke kan
detektere dem?
Man kan gå ud fra at der er dannet neutrinoer hvis energien eller
bevægelsesmængden efter kollisionen ikke er den samme som
før.